Den europæiske sikkerhedsarkitektur skal forbedres

Hvis vi skal kunne tackle sikkerhedsmiljøet, der er under forandring, skal vi have større gen­nemslagskraft internt, i vores naboområder og i verden som helhed, understreger Javier Solana, som deltog i den 45. sikkerhedskonference i München (den 4.-6. februar), der er den vigtigste europæiske konference om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Javier Solana, hvad var Deres hovedbudskab på EU's vegne på konferencen i München?

Mit budskab var, at vi skal tackle fælles trusler sammen med vores strategiske partnere globalt og samtidig forbedre den europæiske sikkerhedsarkitektur. Vi skal have gode naboforbindelser med dem, vi grænser op til, og gode strategiske partnerskaber med regionale og globale aktører.

Den europæiske sikkerhedsarkitektur har gjort god fyldest, men den er ikke perfekt. Den er baseret på en vision, som bør bevares, men som endnu ikke er realiseret fuldt ud, om et omfattende samar­bejde mellem USA, Europa og Rusland på områderne hård sikkerhed, økonomi og menneskerettig­heder. Vores sikkerhedsstrukturer, der understøttes af en avanceret kombination af regler og institu­tioner, er overordentlig værdifulde. De har bragt os hidtil usete resultater på freds- og sikkerheds­området. Men de er ikke perfekte.

Sidste sommer blussede en "frossen konflikt" op og udviklede sig til rigtig krig mellem to med­lemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Situationen på Balkan er ikke stabiliseret fuldt ud. Gasstriden mellem Rusland og Ukraine understregede de spørgsmål om energisikkerhed, vi står over for. Vi skal bevare og bygge videre på det, vi har, for at sikre, at de tre søjler i vores sikkerhed - USA, Europa og Rusland - samarbejder i en atmosfære at tillid og fortro­lighed om sikkerheden på hele vores kontinent og globalt. Dannelsen af den nye amerikanske rege­ring åbner nye muligheder herfor.

Hvilke nye farer for verdens sikkerhed ser De?

Truslerne mod og udfordringerne for vores sikkerhed er de samme som dem, der blev identificeret i den europæiske sikkerhedsstrategi, da den blev udarbejdet i 2003. Nogle af dem er imidlertid blevet større, og de er alle sammen blevet mere komplekse. Risikoen for spredning af masseødelæggelses­våben er øget. Terrorisme og organiseret kriminalitet er fortsat en trussel, selv om vi er blevet bedre til at tackle dem i løbet af de seneste fem år. Piratvirksomhed er en ny side af den organiserede kri­minalitet. Internetsikkerhed er blevet et alvorligt spørgsmål. Bekymringerne over energisikkerheden er øget, og de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaændringerne er blevet mere presserende.

Pegede konferencen på de muligheder for global sikkerhed, som den nye amerikanske regering kan tilbyde?

USA's vicepræsident Joe Biden udtalte på konferencen, at Obamaregeringen var fast besluttet på at slå en ny tone an i Washingtons forbindelser rundt omkring i verden. Han sagde, at USA vil enga­gere sig, lytte og konsultere. Han talte om betydningen af, at vi alle med hjælp fra internationale alliancer og organisationer gør fremskridt med hensyn til vores kollektive sikkerhed, vores økono­miske interesser og vores værdier. Joe Biden sagde, at USA vil gøre mere for sine partnere, men også kræve mere af dem. Vi hilser denne nye amerikanske tilgang velkommen. Og for os i Europa er det en god nyhed, at USA beder os om mere hjælp. EU er en global aktør, som er interesseret i at spille sin rolle på den internationale scene. USA er vores vigtigste strategiske partner, som det er afgørende for os at samarbejde med om udfordringerne for den globale sikkerhed, fremme af demo­kratiet, udvikling og demokrati og bevarelsen af vores planet.

Hvordan så tredjeparterne på EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Både europæere og ikke-europæere ønsker, at Den Europæiske Union skal spille en aktiv rolle på den internationale scene, der svarer til EU's størrelse og dets regionale og globale sikkerhedsinteres­ser og ansvar på sikkerhedsområdet, ved at tale med én stemme gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vi skal fortsat udbrede vores værdier og bidrage til den regionale og globale sik­kerhed med vores krisestyringsoperationer. Hvis vi skal realisere vores fulde potentiale, skal vi være i stand til at udrette endnu mere og være endnu mere konsekvente og aktive. For at imødegå ændringerne i sikkerhedsmiljøet er vi nødt til at have større gennemslagskraft internt, i vores nabo­områder og i verden som helhed.

(11. februar 2009)