02-12-2011
Indsats for at beskytte børn mod luftvejssygdomme
Astma, høfeber og andre kroniske luftvejssygdomme er de hyppigst forekommende ikkeover-førbare sygdomme hos børn og har været i stigning i de senere årtier. Det polske EU-formandskab har derfor prioriteret forebyggelse, tidlig diagnosticering og behandling af dem i indsatsen på folkesundhedsområdet.
© Fotolia
Rådet opfordrer i sine konklusioner medlemsstaterne til at tackle de problemer, der udgør de største risikofaktorer for kroniske luftvejssygdomme: tobaksrøg, dårligt indeklima og udendørs luftforurening.
Forebyggelsesindsatsen bør sætte ind allerede før fødslen, og rygestopprogrammer for gravide bør f.eks. styrkes. Desuden bør vordende mødre og børn beskyttes mod at blive udsat for tobaksrøg, især i hjemmet og i lukkede rum.
Viden og offentlighedens bevidsthed spiller en central rolle i forebyggelsen og behandlingen af sådanne sygdomme og bør øges. Sundhedsuddannelse af børn, forældre, lærere og sundhedspersonale anerkendes i denne forbindelse som vigtigt.
Behovet for at samarbejde og udveksle bedste praksis understreges også, og Kommissionen opfordres til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre deres politikker og forbedre netværksarbejdet, især inden for internationale forskernet.
Konklusionerne tager hensyn til en ekspertkonference om forebyggelse og kontrol af astma og allergi hos børn i EU, der blev holdt i Polen i september.
Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Rådets konklusioner
Webcast af pressekonferencen
WHO's websted om kroniske luftvejssygdomme (en, fr, es, ru)