Uddannelse: vægt på beskæftigelsesegnethed

Hvordan kan uddannelse støtte EU's strategi for fremme af vækst og beskæftigelse, og hvor-dan kan den navnlig bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden? Det var de vigtigste emner, der blev drøftet på Rådets møde den 10. februar.

<p>© Fotolia.com</p>

© Fotolia.com

Antallet af arbejdsløse i EU er meget højt. Ungdomsarbejdsløsheden er i gennemsnit på over 20 % og helt oppe på næsten 50 % i nogle medlemsstater. Under den orienterende debat lagde undervisningsministrene stor vægt på beskæftigelsesegnethed. Det blev betragtet som afgørende at inddrage praktiske og erhvervsrettede elementer ved siden af mere teoretisk og akademisk uddannelse for at sikre en smidig overgang fra uddannelse til arbejdsmarked.

Mange ministre var enige om, at forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsliv kan forbedres væsentligt ved at styrke de praktiske elementer i uddannelsesprogrammerne. Et eksempel er den tosporede tilgang, der kombinerer uddannelse og erhvervserfaring, hvor praktikophold er en integreret del af videregående uddannelser. Endvidere kan samarbejde med arbejdsmarkedets parter være med til at gøre læseplanerne mere relevante.

En række ministre sagde, at der i deres lande bliver gjort en indsats for i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at skabe langt flere lære- og praktikpladser for unge. Nogle tilføjede, at større anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse, også kan bidrage til at forbedre den enkeltes jobmuligheder.

Endelig understregede et stort antal medlemsstater behovet for at mobilisere de disponible midler under EU-fonde eller -programmer med henblik på at hjælpe flere unge med at komme i arbejde eller uddannelse og øge deres mobilitet.

Ministrene vedtog Rådets og Kommissionens fælles rapport 2012 om samarbejde på uddannelsesområdet i perioden 2009-2011 og fastlagde prioriteterne for perioden 2012-2014. Rapporten vurderer de fremskridt, der er gjort i de sidste tre år, og fastlægger prioriteterne for den næste arbejdscyklus (2012-2014), som i vid udstrækning sigter på at mobilisere uddannelse som led i EU's strategi for vækst og beskæftigelse.

Rapporten viser et blandet billede af udviklingen med nogle positive resultater, men også meget, der fortsat skal gøres for at forbedre Europas kompetencebase, yderligere reducere andelen af elever, der forlader skolen for tidligt, og forbedre beskæftigelsesegnetheden for dem, der forlader uddannelsessystemet.

 

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
  
Offentlig debat   
Udkast til fælles rapport (pdf)
Analyse af gennemførelsen af en strategiramme (pdf)
Landeanalyse (pdf)
Situationsrapporter
(Kommissionens websted)
Webcast af pressekonferencen

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?