Store fremskridt for det østlige partnerskab

Topmødet i det østlige partnerskab, der blev holdt den 29.–30. september 2011 i Warszawa, signalerede en udbygning af forbindelserne mellem EU og de østeuropæiske partnere og satte nye mål for de kommende to år.

<p><em>Herman Van Rompuy og Donald Tusk, <br />Polens premierminister. Det polske f<br />ormandskab for Rådet var vært for topmødet<br />© Den Europæiske Union, 2011</em></p>

Herman Van Rompuy og Donald Tusk,
Polens premierminister. Det polske f
ormandskab for Rådet var vært for topmødet
© Den Europæiske Union, 2011

"Vi er godt på vej til at indgå nye og opgraderede aftalemæssige forbindelser med de fleste af vores partnere," sagde formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, som ledede topmødet og sammen med Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso repræsenterede Den Europæiske Union. Alle EU's medlemsstater var repræsenteret, de fleste af dem på højeste niveau, hvilket også var tilfældet for fem ud af de seks lande i det østlige partnerskab, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine.

Topmødet glædede sig over de fremskridt, der er gjort hidtil, herunder den kendsgerning, at der nu er mere samhandel mellem EU og de østeuropæiske partnere end nogensinde før. Forhandlingerne om en associeringsaftale mellem EU og Ukraine forventes afsluttet inden udgangen af 2011. Under de rette betingelser vil der muligvis også kunne indledes forhandlinger om et vidtgående og bredt frihandelsområde med Georgien og Moldova inden årets afslutning. Armenien gør for sin del fremskridt for at blive klar til forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde.

Hensigten med det østlige partnerskab, der blev lanceret i 2009, er at fremme et tættere politisk samarbejde og en større økonomisk integration med EU. Et andet mål er at øge mobiliteten, bl.a. med aftaler om visumlempelse og tilbagetagelse. "Vi har bekræftet vejen frem mod indførelsen af visumfritagelsesordninger, når den tid kommer og under forudsætning af, at betingelserne er opfyldt," sagde Herman Van Rompuy.

Med hensyn til sektorsamarbejdet blev der på topmødet iværksat flagskibsinitiativer inden for områder som regionale elmarkeder, vedvarende energi og grænsekontrol.

EU’s engagement med sine partnere er rummeligt og omfatter ikke kun regeringer, men også parlamenter, lokale forvaltninger, civilsamfundet og erhvervslivet.

Med hensyn til Hviderusland gav EU-lederne udtryk for deres dybe bekymring over den forværrede situation for så vidt angår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforholdene i landet. De opfordrede til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle politiske fanger og til at bringe undertrykkelsen til ophør. Først derefter kan Den Europæiske Union genoptage dialogen med Hviderusland.

Yderligere oplysninger:
Fælles topmødeerklæring (pdf) (en)
Erklæring om situationen i Hviderusland (pdf) (en)
Bemærkninger fra Herman Van Rompuy (pdf) (en)
Erklæring ved José Manuel Barroso (en)
EU-Udenrigstjenestens websted for det østlige partnerskab (en, fr)
Websted for Eastern Partnership Community (en, ru)

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?