EU's traktater nu tilgængelige som e-bøger

Der læses flere og flere digitale bøger - i busser, i toge og i fly. Nu kan du tage traktaterne med dig overalt på en hvilken som helst anordning, der understøtter formatet .ePub.

<p>© Den Europæiske Union 2012</p>

© Den Europæiske Union 2012

E-bøgerne vil gøre livet meget lettere for mange brugere af disse juridiske referenceværker - dommere, advokater, jurastuderende, EU-tjenestemænd, embedsmænd i medlemsstaterne - som kan have dem med sig på deres bærbare computer, notebook, tablet-pc, e-læser eller smartphones. Formatet .ePub giver mange fordele: Teksten tilpasses automatisk skærmens størrelse, eftersom siden omformatterer sig selv, så snart man ændrer skrifttype eller skriftstørrelse.

E-bøger tilbyder desuden en række værktøjer, der gør arbejdet lettere: markering i flere farver, indsættelse af noter og bogmærker, tekstsøgninger, optimal navigation mellem indholdsfortegnelsen og teksten samt fodnoterne.

De udgivne tekster omfatter en e-bog med den konsoliderede udgave af traktaten om Den
Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og desuden en e-bog med den konsoliderede udgave af Euratomtraktaten.

Disse to e-bøger er gratis og fås på de 23 officielle EU-sprog. De kan downloades fra Rådets onlineboghandel og fra "EU Bookshop", EU's interinstitutionelle onlineboghandler. 

Rådets onlineboghandel
EU Bookshop 

Generalsekretariatet for Rådet har ansvaret for produktionen af disse e-bøger i tæt samarbejde med Den Europæiske Unions Publikationskontor.

Yderligere oplysninger fås pr. e-mail (documentation@consilium.europa.eu).
 

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?