Hvis man spørger polakkerne, hvem der er bedst egnet til at løse den aktuelle krise, peger de på de europæiske institutioner. Polens resultater er et levende bevis på det europæiske ideals succes, siger Polens premierminister Donald Tusk i et eksklusivt interview med dette websted og fremhæver, at hans land nu gerne vil dele sine erfaringer og idéer med resten af Europa. Polen har formandskabet i Rådet for Den Europæiske Union i andet halvår af 2011.
Premierminister Tusk, det understreges i det program, der er forelagt vedrørende det første polske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, at hovedopgaven er at føre Den Europæiske Union tilbage på vejen mod økonomisk vækst. Hvordan kan det lade sig gøre på baggrund af de voksende udfordringer og vanskeligheder, som Unionen står over for?
Den aktuelle krise er den hidtil alvorligste trussel mod yderligere vækst i Europa. EU har allerede bevist, at det kan håndtere økonomiske nedgangstider. Erfaringerne med en uforholdsmæssigt stor offentlig gæld og ringe økonomisk konkurrenceevne i Europa har været en lærestreg for os. Vi har taget de første skridt til at rette op på fortidens fejl: vi har indført europluspagten, og vi har også besluttet at etablere instrumenter som for eksempel den europæiske stabilitetsmekanisme. Disse vigtige reformer er imidlertid kun det første skridt. De er tvingende nødvendige, men er ikke tilstrækkelige. Vi er nødt til at gå videre og indlede en fælles drøftelse om grundlaget for europæisk økonomisk vækst i de kommende årtier.
Vi har specifikke idéer i den forbindelse. Vi mener, at yderligere integration af det europæiske indre marked er en af vejene til at fremme vedvarende økonomisk vækst over de næste par årtier. Selv om Polen endnu ikke er medlem af euroområdet, har det allerede vist et godt eksempel ved at være et af de første lande i Europa, der i sin grundlov har en bestemmelse om, at den offentlige gæld ikke må overstige 60 % af BNP. Vi var også en af de første stater, der vedtog en lov, som forbyder en uforholdsmæssig stor forøgelse af budgetunderskuddet. I dag er vi også stolte over at have en af de mest dynamiske økonomier i Europa: i første kvartal af 2011 voksede vores BNP med hele 4,4 %, hvilket var et af de bedste resultater i EU som helhed.
Hvilke argumenter kan De give for at støtte idéen med at stimulere den økonomiske vækst gennem videreudvikling af det indre marked og udnytte EU-budgettet til at skabe et mere konkurrencedygtigt Europa?
Det indre marked har nu fungeret i tyve år, men det har fortsat et kolossalt uudnyttet potentiale. Efter vores opfattelse vil afskaffelse af de tilbageværende hindringer (for eksempel på markedet for e‑handel) kunne øge EU's BNP-vækst med op til to procentpoint pr. år. Først når det indre marked bliver et egentligt enhedsmarked, vil de europæiske virksomheder kunne høste alle fordelene ved de muligheder, der ligger i at have adgang til en halv milliard forbrugere.
Det er nødvendigt, at vi maner enhver frygt for øget økonomisk integration i jorden, for netop en sådan integration er vores eneste mulighed for at finde en varig vej ud af krisen og fordrive spøgelset om en fornyet krise. For at sige det lige ud: den tyske eller den nederlandske økonomis eksportsucces ville ikke have været mulig uden et vidtstrakt europæisk marked. Polen ville som det eneste EU-land, der ikke er gået i recession, ikke have været så heldigt stillet, hvis ikke det havde haft Den Europæiske Unions marked. Det indre marked er vores største konkurrencefordel, og Europas stilling i verden afhænger af dette markeds styrke. Jacques Delors sagde engang, at det var "svært at blive forelsket i fællesmarkedet". Men i dag har vi ikke nogen anden mulighed end at videreudvikle dette marked og forelske os i det over hals og hoved.
Vi vil under vores formandskab indlede drøftelser om den nye flerårige finansielle ramme på grundlag af forslag fra Europa-Kommissionen. Polen vil ligesom alle andre formandskaber optræde som uvildig ordstyrer i disse drøftelser og tilstræbe kompromiser og løsninger, som er til gavn for alle europæiske partnere. Det betyder dog ikke, at Polen ikke har sine egne synspunkter i drøftelserne. Vores budgetfilosofi kan sammenfattes i en enkelt sætning: "Formålet med budgettet er at investere i Europa". EU-budgettet skal blive det vigtigste redskab til at gennemføre Europa 2020-strategien.
Hvilke bemærkninger har De til den anden prioritet: et sikkert Europa - bedre sikkerhed inden for forsvar, energi og fødevarer?
Det er klart i dag, at samarbejdet mellem EU og NATO skal styrkes både politisk og operationelt. Hvis alle EU's medlemsstater går med til det, vil vi indlede en politisk drøftelse herom i samarbejde med den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Den polsk-fransk-tyske "Weimarkampgruppe", som er ved at blive oprettet i øjeblikket, kan blive et skoleeksempel på Unionens "kampgrupper" og give Unionen et reelt instrument til gennemførelse af militæroperationer (f.eks. stabiliseringsaktiviteter).
Med hensyn til energipolitikken vil det polske formandskab gerne indlede en politisk debat om det eksterne aspekt af vores strategi på dette område. Vi tror, at Unionen kunne stå langt stærkere over for de største producenter, forbrugerne og transitlandene, hvis vi talte med én stemme. Vi vil tage kontakt til samtlige medlemsstater og EU-institutioner for at finde frem til, hvilke instrumenter der er nødvendige for at udforme en sådan ekstern energipolitik.
Det tredje led i vores definition af "et sikkert Europa" er fødevareforsyningssikkerhed. De seneste ugers begivenheder, hvor hele Europa med rette blev grebet af angst på grund af den mulige inficering af grøntsager med E. coli-bakterier, står friske i vores erindringer. Det er klart, at Unionen skal tage yderligere skridt til at øge fødevaresikkerheden. Vores forslag rækker imidlertid videre. Europa skal kunne udvikle sin produktionskapacitet for at følge med den forventede befolkningstilvækst i verden. Under det polske formandskab går drøftelserne om fremtiden for den fælles landbrugspolitik (FLP) ind i en afgørende fase (men vil ikke blive afsluttet). Vi ønsker, at den ændrede fælles landsbrugspolitik skal udnytte EU's finansielle ressourcer effektivt, være markedsorienteret og tage hensyn til almenvellet - navnlig til, at FLP efter reformen skal beskytte naturmiljøet.
Det polske formandskab vil forstærke samarbejdet mellem EU og landene i syd og samtidig påse, at Europa ikke taber sine østlige naboer af syne. Hvilke forventninger har De til Warszawatopmødet med de østlige partnere i slutningen af september?
Vi ser gerne, at topmødet i det østlige partnerskab vedtager centrale politiske afgørelser om principperne for samarbejdet med vores østlige naboer. Topmødet, hvor en lang række stats- og regeringschefer deltager, skal puste nyt liv i projektet. Det østlige partnerskab er allerede en succes; vores forbindelser med Ukraine og Moldova vidner herom. Ukraine vil snart kunne afslutte forhandlingerne om en associeringsaftale og en aftale om forstærket økonomisk samarbejde.
Men vi må ikke stoppe der. Det østlige partnerskab skal også være et instrument for Unionens politik overfor Hviderusland. De hviderussiske myndigheder har afvist Europas tilbud og fortsætter deres politik med undertrykkelse af den demokratiske opposition. Europa kan ikke tolerere krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder, men samtidig skal det gøre sit yderste for at forhindre, at almindelige hviderussere bliver ofre for skærpede sanktioner over for Lukashenkostyret. Vi er derfor nødt til at omdefinere det østlige partnerskab, så det fokuserer mere på princippet om "mere for mere" og "mindre for mindre". Vores naboer skal forstå, at de bliver belønnet, hvis de slår ind på vejen mod demokratiske reformer og markedsreformer. Det får alvorlige konsekvenser, hvis de vælger at gå i den modsatte retning.
Polakkerne er en af de mest EU-venlige nationer. Nogle eksperter forventer, at det polske formandskab vil tilføre Den Europæiske Unions anliggender en vis optimisme. Kan de få ret?
Polakkerne er eurofile og tror på det europæiske projekt. De behøver bare lukke øjnene op for at se, at det fungerer. Meningsmålinger har i årevis bekræftet, at polakkerne er blandt de stærkeste tilhængere af de europæiske institutioner og en tættere europæisk integration. Hvis man spørger polakkerne, hvem der er bedst egnet til at løse den aktuelle krise, peger de uden tøven på de europæiske institutioner. Vores lands resultater (med en befolkning på 38 millioner) er et levende bevis på det europæiske ideals succes. Vi vil gerne dele vores erfaringer og vores idéer med resten af Europa.
Hvordan vil det polske formandskab arbejde sammen med de kommende formandskaber, Danmark og Cypern?
Der er et fortræffeligt samarbejde. Polen, Danmark og Cypern har udarbejdet formandskabets attenmånedersarbejdsprogram for disse tre formandskabsperioder. Det er et fornuftigt dokument: det afspejler ikke alene de udfordringer, som Unionen står over for, og vores egne selvstændige idéer, som vi gerne vil fremføre over for alle EU-partnerne. Vi håber, at det program, vi har udarbejdet i fællesskab, bliver et solidt grundlag for planlægningen af de aktiviteter, som Rådet for Den Europæiske Union skal gennemføre.
Det polske formandskabs websted (pl, en, fr de)