Den 22. maj åbnede EU's højtstående repræsentant Catherine Ashton officielt et EU-kontor i oprørernes hovedstad Benghazi. Dette kontor skal lette kanaliseringen af ressourcer og forbedre kontakterne med dem, der kæmper for demokrati. Under sit besøg mødtes den højtstående repræsentant med oppositionsledere, repræsentanter for civilsamfundet og EU's internationale partnere. På samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 23. maj briefede hun ministrene om sin rejse, og Rådet vedtog stærkere restriktive foranstaltninger over for det libyske regime og udvidede listen over personer og enheder, der er omfattet af rejserestriktioner og indefrysning af aktiver.
På mødet den 12. april 2011 opfordrede udenrigsministrene til øjeblikkelig våbenhvile og respekt for menneskerettighederne i Libyen. De, der arbejder inden for regimet, står over for et valg: de kan enten bakke op om oberst Gaddafis brutale undertrykkelse, eller de kan arbejde for en velordnet overgang til demokrati.
Den humanitære situation i landet og ved dets grænser vækker dyb bekymring. Der er en alvorlig risiko for, at forholdene forværres yderligere på grund af fordrivelser og migrationer, hvis konflikten fortsætter. Forberedelsen af EUFOR Libyen, en militær operation, der skal støtte den humanitære bistand i regionen, er godt undervejs, og operationen vil blive iværksat, hvis De Forenede Nationer anmoder om det.
Med det stigende antal flygtninge, der ankommer til EU's sydlige kyster, er EU parat til at udvise konkret solidaritet med de medlemsstater, der er mest direkte berørt.
Rådet har vedtaget yderligere sanktioner mod regimet og vil fortsat fuldstændigt afskære Gaddafis regime fra alle indtægter fra olie- og gaseksporten.
Ministrene mødte Mahmud Jibril fra oppositionens nationale overgangsråd til en uformel udveksling af synspunkter.
Operation EUFOR Libyen
EU er rede til at iværksætte en militæroperation for at yde humanitær bistand som reaktion på krisen i Libyen. I medfør af en formel afgørelse, der blev vedtaget den 1. april 2011, fastlagde Rådet den retlige ramme for operation EUFOR Libyen, der vil blive iværksat efter anmodning fra FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) med henblik på at "bidrage til en sikker flytning og evakuering af fordrevne og støtte de humanitære organisationer i deres aktiviteter i regionen".
EUFOR Libyen er en operation under EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), der understøtter mandaterne fra FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 og 1973. Den har en italiensk operationschef, kontreadmiral Claudio Gaudiosi, og dens operative hovedkvarter ligger i Rom, Italien. Den råder over et budget på 7,9 mio. EUR og kan iværksættes for en foreløbig periode på fire måneder.
Londonkonferencen om Libyen - Den internationale kontaktgruppe
EU er fast besluttet på at samarbejde med det internationale samfund for en demokratisk overgang i Libyen. Det er medlem af den internationale kontraktgruppe, der blev etableret på Londonkonferencen om Libyen den 29. marts, sammen med centrale partnere, herunder FN, Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og EU-medlemsstater.
Det Europæiske Råd den 24.-25. marts
I forbindelse med Det Europæiske Råds forårstopmøde blev EU's holdning, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om Libyen og de sydlige nabolande den 11. marts, på ny bekræftet: Oberst Gaddafi skal omgående overgive magten, og Libyen skal indlede en politisk overgang ledet af libyerne selv. EU er rede til at yde økonomisk bistand til et nyt Libyen og til at hjælpe med opbygningen af dets nye institutioner i samarbejde med Den Arabiske Liga, Den Afrikanske Union og FN.
På Det Europæiske Råd den 24.-25. marts blev det bekræftet, at EU er rede til at indføre yderligere sanktioner mod Libyen i forlængelse af dem, der allerede er vedtaget for at gennemføre foranstaltningerne i henhold til Sikkerhedsrådets resolution 1970 og 1973. Det Europæiske Råd udtalte, at flere EU-sanktioner vil sikre, at indtægter fra olie og gas ikke falder i Gaddafiregimets hænder. Medlemsstaterne vil også fremsætte lignende forslag for FN's Sikkerhedsråd.
Den 23. marts havde den ungarske udenrigsminister János Martonyi og kommissær Cecilia Malmström drøftelser med den egyptiske regering og repræsentanter for Libyens Nationalråd i Cairo.
Den 22. marts besøgte János Martonyi den egyptisk-libyske grænse ved Salloum og fik førstehåndsrapporter om situationen fra lokale myndigheder og ngo'er.
Den 21. marts vedtog Rådet for Udenrigsanliggender konklusioner om Libyen og en afgørelse om at indføre yderligere sanktioner, der gennemfører og går videre end FN's Sikkerhedsråds resolution 1975. Den udvidede det rejseforbud og den indefrysning af aktiver, der tidligere var indført, så yderligere elleve personer og ni enheder er omfattet. De pågældende personer anses for at være involveret i eller medvirkende til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er i strid med folkeretten, herunder dem, der skyldes luftbombardementer eller andre angreb på civilbefolkningen og civile faciliteter. Indfrysningen af aktiver blev udvidet til at omfatte de nye enheder, som er opført på listen af FN i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1973, og til også at omfatte fem andre enheder, som EU autonomt har udpeget.
Den nye afgørelse forhindrer også al flyvning i Libyens luftrum og styrker håndhævelsen af våbenembargoen. Den omfatter også et forbud mod libyske fly i EU-medlemsstaternes luftrum samt mod ethvert fly, der antages at fragte forbudte produkter eller bevæbnede lejesoldater.
Ved topmødet i Paris til støtte for det libyske folk, der blev afholdt den 19. marts i den franske hovedstad, udtalte formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, at Den Europæiske Union er parat til gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1973 inden for rammerne af sit mandat og sine kompetencer.
Den 17. marts udsendte Herman Van Rompuy og den højtstående repræsentant Catherine Ashton en fælles erklæring, hvori de hilste FN's Sikkerhedsråds resolution 1973 velkommen.
Den højtstående repræsentant besøgte Egypten den 14. marts for at give generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Amr Moussa, en briefing om samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 10. marts og mødet i Det Europæiske Råd den 11. marts.
Den 11. marts erklærede EU's ledere på deres møde i Bruxelles, at Muammar Gaddafi skal gå af. De sagde, at hans styre har mistet al legitimitet, og at EU betragter det midlertidige Nationale Overgangsråd i Benghazi som en politisk forhandlingspartner.
Ved samme lejlighed fremlagde den højtstående repræsentant og Kommissionen et forslag om et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde. Et sådant partnerskab bør baseres på dybere økonomisk integration, bredere markedsadgang og politisk samarbejde.
Den 10. marts indførte EU yderligere sanktioner mod Libyen, bl.a. foranstaltninger rettet mod vigtige libyske finansielle institutioner. Den 28. februar var der blevet indført en våbenembargo i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1970 sammen med et forbud mod handel med Libyen med alt udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse. Den 28. februar indførte EU også et visumforbud mod Muammar Gaddafi og andre personer med ansvar for den voldelige nedkæmpelse af civile og indefrøs deres midler. EU's sanktioner gennemfører de tiltag, FN har opfordret til, og går samtidig endnu videre. Rådets afgørelse om disse sanktioner blev taget i et hidtil uset tempo.
Forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen og de gældende samarbejdsaftaler med landet blev suspenderet den 22. februar.
Grænsekontrol
I det centrale Middelhavsområde gennemfører Italien og EU's grænsekontrolagentur Frontex en fælles operation under navnet "Hermes 2011". Operationen, der blev indledt den 20. februar efter en formel anmodning fra den italienske regering, skal bistå Italien med at håndtere de nuværende og potentielle migrationsstrømme fra Nordafrika. I alt 14 medlemsstater (herunder Italien) har afsat midler i form af enten personel eller teknisk udstyr til deployering inden for rammerne af operationen; otte ud af de fjorten medlemsstater er i øjeblikket aktive.
Siden begyndelsen af urolighederne i Nordafrika er der ankommet mere end 20.000 flygtninge til øen Lampedusa syd for Sicilien. De fleste af dem er tunesiske migranter, men i den seneste tid har libyere også søgt tilflugt på Lampedusa. Flertallet af migranter overføres til modtagelsescentre i Italien.
Situationskort (© Frontex)
Humanitær bistand
ECHO-hold (EU's humanitære bistand og civilbeskyttelse) er til stede ved den tunesisk-libyske og den egyptisk-libyske grænse for at vurdere humanitære behov og den generelle situation. Der er stillet 70 mio. EUR til rådighed til humanitær bistand til de hårdest ramte i Libyen og nabolandene (Tunesien og Egypten). Kommissionen er parat til at give mere, hvis behovet på stedet kræver det. Den 23. maj nåede bidraget fra Europa-Kommissionen plus medlemsstaterne op på i alt næsten 125 mio. EUR.
Der er blevet udsendt et hold på seks medlemmer til koordinering og vurdering af civilbeskyttelsesindsatsen ved den tunesisk-libyske grænse, som er i kontakt med ECHO-kontoret og Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
EU-delegationen i Tunis koordinerer aktivt med internationale organisationer, der er til stede i Tunis (Verdensfødevareprogrammet, Den Afrikanske Udviklingsbank, De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge osv.).
Yderligere oplysninger:
Erklæring fra den højtstående repræsentant efter Londonkonferencen om Libyen (en) (fr)
Kommissionens factsheet om humanitær bistand (pdf) (en)
Fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, og EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om FN's Sikkerhedsråds resolution om Libyen (en) (fr)
FN's Sikkerhedsråds resolution om flyforbudszone i Libyen (pdf) (en)