Forsvar for menneskerettighederne

The latest Human Rights Report was presented to foreign affairs ministers on 10 May by Catherine Ashton, EU High Representative for Foreign Affairs and Security Policy and chair of the Foreign Affairs Council. The report gives an overview of the wide range of EU activities to promote human rights worldwide, covering the period from July 2008 to December 2009.

<p>© Fotolia</p>

© Fotolia

Forsvar for menneskerettighederne


© Fotolia

Udenrigsministrene fik forelagt den seneste beretning om menneskerettigheder den 10. maj af Catherine Ashton, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet for Udenrigsanliggender. Beretningen giver et overblik over EU's mange forskellige aktiviteter for at fremme menneskerettighederne i hele verden. Den dækker perioden fra juli 2008 til december 2009.

Menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er centrale værdier for Den Europæiske Union. De er ikke kun en del af EU's identitet, men Unionen har også en ambition om at tilføre sine eksterne forbindelser de samme værdier.

Beretningen dækker tematiske spørgsmål som tankefrihed og kvinders menneskerettigheder samt Unionens indsats for menneskerettighederne i forskellige lande. I beretningsperioden stillede EU således f.eks. over 235 mio. euro til rådighed for ikke-statslige organisationer til 900 projekter i omkring 100 lande. Det slog også til lyd for beskyttelsen af menneskerettigheder i FN og andre internationale fora og øgede antallet af menneskerettighedsdialoger med lande uden for EU. De aftaler, EU har indgået med over 120 lande, indeholder i øjeblikket en menneskerettighedsklausul, der giver mulighed for at tage aftalen op til fornyet overvejelse i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Fra og med næste udgave, som udsendes i 2011, vil beretningerne dække det foregående kalenderår. Den næste beretning bliver den første, der beskriver situationen efter Lissabontraktatens ikrafttræden. De ændringer, traktaten fører med sig, ventes at bidrage positivt til at gøre Unionens indsats på området mere effektiv.

Mere information:

Menneskerettigheder og demokrati i verden - Beretning om EU's indsats(pdf) (en)

Pressemeddelelse(en, fr)

Webcast af pressekonferencen

EU's menneskerettighedspolitik



Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?