20-09-2011
Aftale om lovgivningen vedrørende økonomisk styring
Den 16. september nåede finansministrene fra alle medlemsstaterne til enighed om en pakke med seks retsakter (6 stk.-pakken), der skal styrke den økonomiske styring i Den Europæiske Union, nærmere bestemt i euroområdet.
© Mikhail Kukartsev - Fotolia.com
På dette uformelle møde i Rådet for Økonomi og Finans, som det polske formandskab for Rådet havde arrangeret i Wroclaw, Polen, lykkedes det at løse alle udestående spørgsmål, så pakken kan færdiggøres i oktober.
Fire af de seks retsakter har til formål at styrke budgetdisciplinen ved at reformere EU's stabilitets- og vækstpagt, medens de to andre skal fremme den økonomiske stabilitet, idet de er rettet mod de makroøkonomiske ubalancer i EU.
I henhold til det polske formandskab er de næste planlagte skridt i færdiggørelsesprocessen:
- formandskabets færdiggørelse af de nødvendige formelle procedurer
- afstemning i Europa-Parlamentet under mødeperioden i september
- officiel godkendelse på Økofinrådet den 4. oktober.
De nye regler forventes at træde i kraft snarest muligt inden udgangen af året.
Yderligere oplysninger:
Formandskabets erklæring om aftalen vedrørende 6 stk.-pakken (pdf, kun på engelsk)