Fortsat støtte til Afghanistan


EUPOL Afghanistan: Kvindelige politibetjente har afsluttet deres
uddannelse i Herat, december 2008

© De Europæiske Fællesskaber

Rådet drøftede den 23. februar situationen i Afghanistan og retningslinjerne for EU's strategi i fremtiden. Hovedvægten lå på præsidentvalget, der er planlagt til den 20. august i år, og EU's politimission EUPOL Afghanistan.

Missionen blev indledt i juni 2007 for at støtte reformen af det afghanske nationale politi gennem udstationering af politifolk fra EU. Med tiden vil der i alt være udstationeret 400 politifolk. De har til opgave at rådgive, uddanne og overvåge de afghanske politistyrker. 18 medlemsstater plus Canada, Kroatien og Norge bidrager til missionen.

EU's engagement i Afghanistan begyndte i 2001. Den indledende militære aktion er blevet suppleret med en politisk, civil og retlig indsats for at styrke demokratiet, opbygge landets kapacitet, skabe stabilitet og økonomisk udvikling, forbedre levevilkårene og sikre overholdelsen af menneskerettighederne.

EU (Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne i forening) har fra starten været en af hoveddonorerne. I alt er der givet tilsagn om over 10 mia. euro til genopbygning i perioden 2001-10.

Rådet bekræftede EU's engagement i Afghanistan og vil fortsat overveje, hvordan Europa kan øge støtten til det afghanske folk og den afghanske regering.

Mere information:

Rådets pressemeddelelse (en/fr) (pdf)

Transmission af Rådets pressekonference

Kommende begivenheder:

Rådet "retlige og indre anliggender", 26.-27. februar




26-02-2009