27-04-2012
Landbrugsministrene drøftede på samlingen den 26. april reformen af betalingerne til land-brugerne, som udgør en betydelig del af EU's udgifter. Debatten er led i en bredere drøftelse af reformen af EU's fælles landbrugspolitik.
"Det har været en meget konstruktiv dag. Vi har haft en udbytterig samling og meget åbne drøftelser. Jeg er sikker på, at vi i dag har gjort fremskridt i den fælles landbrugspolitik", udtalte Mette Gjerskov, Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som var formand på samlingen.
Ministrene er enige om, at en af hovedopgaverne i reformen er at sikre, at betalingerne er målrettede og anvendes effektivt. Mette Gjerskov sagde, at det er lige så vigtigt, at reformforanstaltningerne er "enkle og ikke medfører nogen yderligere administrativ byrde for landbrugerne og forvaltningerne".
Bedre målretning af støtten til landbrugerne
Ministrene erkendte generelt, at der er behov for bedre at målrette betalingerne til visse grupper landbrugere.
"Unge landbrugere" og "mindre landbrugere": Ministrene var enige om, at der skal ske en bedre målretning mod disse to grupper. De unge har behov for mulighed for øget støtte, eftersom kun 6 % af alle landbrugere i EU i dag er under 35 år, hvilket giver anledning til bekymring over landbrugets fremtid. Mindre landbrugere har behov for bistand til at mindske de administrative hindringer.
"Landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger" (dvs. i områder, hvor landbrug er vanskeligt på grund af naturforholdene): Medlemsstaterne støtter muligheden for øget støtte, men ønsker at se, hvordan dette vil passe sammen med et lignende program under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Med hensyn til øget støtte til landbrugere, der arbejder i bestemte sektorer eller i områder i vanskeligheder ("frivillig koblet støtte"), som er særlig vigtige af økonomiske, sociale og miljømæssige grunde, havde ministrene forskellige synspunkter, hvilket fik formandskabet til at konkludere, at Kommissionens forslag er afbalanceret.
I forbindelse med bekymringerne over, at der foretages landbrugsbetalinger til virksomheder, hvis hovedvirksomhed ikke er landbrug, behandlede ministrene Kommissionens forslag om at begrænse betalinger til "aktive landbrugere" og indtog det synspunkt, at der er behov for en enklere tilgang, som er lettere at gennemføre i praksis.
Mange lande foretrækker desuden, at indførelsen af disse ordninger for særlige grupper ikke skal være obligatorisk, men skal være op til deres skøn.
Loft over betalingerne til store landbrug
Fastsættelse af et loft over det beløb, der kan betales til de største landbrug i EU ("capping"), er et af spørgsmålene i de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2014‑2020.
Landbrugsministrene begrænsede derfor deres drøftelser til den metode, som Kommissionen foreslår, og hvordan den kan blive enklere at anvende i praksis.
Ensartet betalingsniveau senest i 2019
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne omlægger landbrugsbetalingerne, således at landbrugere i samme land eller region senest i 2019 vil modtage den samme betaling per hektar.
Et betydeligt antal ministre var bekymrede over virkningen af dette forslag og understregede, at det er nødvendigt at gå forsigtigt frem. Mange fremhævede, at der er behov for større fleksibilitet og passende overgangsperioder.
De næste skridt i drøftelserne af reformen af den fælles landbrugspolitik
Maj 2012: debat om en grønnere fælles landbrugspolitik
Juni 2012: debat om politikken for udvikling af landdistrikterne
Yderligere oplysninger
Pressemeddelelse
Pressekonference (video)