Conclusions on Georgia


Georgien: stabilisering og normalisering

EU's højtstående repræsentant Javier Solana taler
til personnellet ved Den Europæiske Unions
observatørmission (EUMM) i Georgien.
Foto: Rådet for Den Europæiske Union

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) noterede sig med tilfredshed på samlingen den 13. oktober, at de russiske tropper har trukket sig helt ud af de områder, der grænser op til Sydossetien og Abkhasien. Tilbagetrækningen var gennemført den 8. oktober inden udløbet af fristen den 10. oktober i aftalerne fra 12. august og 8. september.

Observatører fra Den Europæiske Unions observatørmission (EUMM) har siden 1. oktober været deployeret i Georgien som supplement til de internationale mekanismer UNOMIG (FN's observatørmission i Georgien) og OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa). Deres opgave er at skabe sikkerhed og bidrage til stabiliteten i landet. I øjeblikket er der over 200 observatører i Georgien, og tallet skal med tiden komme op på 352.

Rådet bekræfter, at EU vil deltage aktivt i de internationale drøftelser, der går i gang den 15. oktober i Genève under ledelse af EU, FN og OSCE. Under drøftelserne vil der blive lejlighed til at behandle alle de spørgsmål, der endnu ikke er løst, bl.a. sikkerheden og stabiliteten i regionen og det presserende spørgsmål om de internt fordrevne, der også omfatter spørgsmålet om Kodoridalen og Akhalgoriregionen.

Rådet takker Europa-Kommissionen for at have indkaldt til en international donorkonference, der især skal hjælpe de fordrevne og få Georgiens økonomi i gang igen. For at styrke forholdet mellem Den Europæiske Union og Georgien er Rådet ved at forberede sig på snart at indlede forhandlinger med Georgien om visumlempelse og tilbagetagelse.

Mere information:

Rådets pressemeddelelse (pdf)

Transmission af Rådets pressekonference

Kommende begivenheder:
Europæisk Råd, 15.-16. oktober i Bruxelles
Rådet (miljø), 20. oktober i Luxembourg


Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?