Fælles reaktion på den nye influenza
 |
|
© Fotolia
|
Mens den nye influenzavirus hurtigt breder sig og volder bekymring i hele verden, har EU's sundhedsministre den 30. april holdt et ekstraordinært møde i Luxembourg for at koordinere indsatsen mod denne virusstamme.
Nye sygdomme som den, der forårsages af den humane influenzavirus A/N1H1, er en potentiel global trussel, især som følge af den stadig tiltagende internationale rejseaktivitet. I Europa, der også er i farezonen, kan koordinering af bestræbelserne på europæisk og og globalt plan gøre de nationale forholdsregler mere effektive og komplette.
Ministrene opfordrede medlemsstaterne til at træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte folkesundheden. De understregede også vigtigheden af at samarbejde om diagnose og behandling samt i rette tid at informere borgerne præcist om den seneste udvikling. Oplysninger om den nye virus' udviklingsforløb bør spredes via eksisterende europæiske og internationale kanaler. Sidst, men ikke mindst, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne samarbejder indbyrdes og med lægemiddelindustrien om så hurtigt som muligt at udvikle en forsøgsvaccine specielt rettet mod denne specifikke virusstamme.
Inden der træffes foranstaltninger, bør man inddrage råd fra ekspertorganisationer som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Verdenssundhedsorganisationen(WHO). EU vil følge situationen nøje og gribe ind i tilfælde af en pandemi, som er mulig, men endnu ikke en realitet.
Virussen er en kombination af elementer af animalsk og menneskelig oprindelse, og den overføres fra menneske til menneske. Der er i øjeblikket ikke noget videnskabeligt bevis for, at virussen kan overføres ved indtagelse af svinekød, hvis det er tilstrækkelig kogt eller stegt.
Mere information:
Rådets konklusioner (pdf)
Transmission af Rådets pressekonference
European Commission website - Public Health