Kompromis om fiskekvoterne for 2012

Den 17. december nåede Rådet til politisk enighed om de fiskekvoter for EU-fartøjer i 2012, som vil blive anvendt både i Unionens farvande og i visse tredjelandes farvande (Atlanterhavet, Den Engelske Kanal og Nordsøen). På første del af samlingen i Rådet for Landbrug og Fiskeri blev ministrene også enige om særlige fiskerimuligheder for brisling og pighvar i Sortehavet.

© Fotolia

Målet med at fastlægge fiskekvoter og fiskeriindsatser (antallet af dage til søs for fiskerfartøjer) for EU-flåderne er at sikre, at Unionens fiskeri er miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt. Dette indgår i den fælles fiskeripolitik og er EU's vigtigste redskab til beskyttelse af fiskebestande mod overfiskning og sikring af fiskernes udkomme.

Den fælles fiskeripolitik er en aftale mellem medlemsstaterne om at give fri gensidig adgang til hinandens farvande, således at hver nations traditionelle fangstpladser og -praksis kan bevares.

Polens vicelandbrugsminister, Tadeusz Nalewajk, der ledede mødet, betragter dette års forhandlinger som vellykkede. "Det lykkedes os at finde den rette balance mellem behovene i fiskerisektoren, beskyttelse af bestandene og forvaltning af de begrænsede ressourcer i vores have", udtalte Tadeusz Nalewajk på en pressekonference efter Rådets forhandlinger.

Kvoterne fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning, der stilles til rådighed af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Som svar på Kommissionens anmodning har ICES rådgivet om en forvaltningsstrategi med henblik på et maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015.

Det maksimalt bæredygtige udbytte er et redskab, der gør det muligt at optimere fangsterne i en given fiskebestand for at opretholde den rette balance i bestanden. Unionen gav tilsagn om at opnå dette maksimalt bæredygtige udbytte i 2015,da den tiltrådte konklusionerne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002.

Den videnskabelige rådgivning for dette år viste en forbedring i visse bestande, f.eks. for torsk i Det Keltiske Hav, de største kullerbestande og bestanden af sydlig havtaske. Dette er resultatet af den forsigtige forvaltning i de seneste år.

For størstedelen af de andre bestande blev kvoterne for sidste år bibeholdt på samme niveau eller reduceret (f.eks. for makrel, sej, dybvandsreje, rokke). Ministrene nåede til enighed om en stigning i kvoterne for blåhvilling (med 800 % i visse områder), kuller (med 200 % i visse områder i EU-farvande) og sild i EU-farvande og norske farvande (med 110 %). Disse udgør de største stigninger.

Kvoterne for de to største arter i Sortehavet - pighvar og brisling - blev bibeholdt på samme niveau (hhv. 86,4 og 11 475 tons) som i sidste års forordning (32010R1256).

Kvoterne for den samme fiskebestand er ikke altid de samme i forskellige områder af farvandene. F.eks. er kvoten for fangster af torsk blevet øget med ca. 150 % i Det Irske Hav og stræderne mellem Sverige og Danmark, men forbudt i EU-farvande nordvest for Irland og reduceret med 30 % i Kattegat, et område, der ligger mellem Danmark og Sverige. (Nyttige detaljer om de vedtagne kvoter findes her.)

Ministrene blev også enige om at stille mere detaljerede og nøjagtige fiskeridata til rådighed for forskere for at bidrage til en bedre forvaltning af EU-fiskeriet. De data, som forskerne indsamler, omfatter f.eks. de landede fisks alder og modenhed samt mængden af udsmid. Ifølge kommissær Maria Damanaki udgør udsmid et af de største problemer, som EU's fælles fiskeripolitik skal tackle.

De to forordninger om fastsættelse af kvoter i EU-farvande og tredjelandes farvande træder i kraft den 1. januar 2012.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse (pdf)
Transmission af pressekonferencen