Stop for vold mod kvinder
 |
|
© Fotolia
|
Det spanske formandskab har som en af sine prioriteter valgt at fokusere på forebyggelse og udryddelse af vold mod kvinder. Det var derfor en højst symbolsk handling, da Rådet den 8. marts, på den internationale kvindedag, vedtog konklusioner om emnet.
Konklusionerne opfordrer til, at der indføres et gratis telefonnummer i hele EU med tilbud om hjælp til voldsramte kvinder. Telefonnummeret kan også anvendes til at give specifikke og opdaterede oplysninger.
Bekæmpelse af vold mod kvinder i EU kræver omfattende viden om emnet. Der findes imidlertid ingen sammenlignelige data på nationalt plan og EU-plan. Det skønnes, at en ud af fem kvinder hver dag bliver offer for kønsbestemt vold i Europa, men problemets reelle omfang er svært at overskue. Det foreslås at oprette et europæisk observatorium overvågningsorgan til indsamling og udveksling af pålidelige oplysninger.
Endvidere opfordrer konklusionerne indtrængende medlemsstaterne til at udvikle deres strategier for bekæmpelse af vold mod kvinder og beskytte disse og yde dem bistand, både lægelig, psykologisk og social bistand samt retshjælp. Overgreb mod kvinder bør forbydes ved lov, og voldsudøverne bringes for retten.
Vold mod kvinder er ikke kun en krænkelse af kvinders grundlæggende rettigheder, som medfører kolossale personlige omkostninger, der ødelægger liv, volden har også negative følger for samfundet som helhed i form af høje udgifter for sundheds- og socialvæsen, politi og arbejdsmarked.
Mere information:
Rådets konklusioner
Transmission af den offentlige debat
Transmission af Rådets pressekonference