Bedre fødevareinformation til forbrugerne

Den 29. september vedtog Rådet en ny EU-forordning om fødevareinformation, der fastsætter nye mærkningskrav, som skal hjælpe forbrugerne med at træffe sundere og mere informerede valg.

© Fotolia

Hvilke ændringer indføres der med den nye lovgivning?

Allergener

Sammenlignet med de nuværende regler (der trådte i kraft i 1990) stiller den nye forordning højere krav til forbrugerinformation om allergener og visse stoffer, der forårsager fødevareintolerans. Ud over det nuværende krav om denne type information på færdigpakkede fødevarer, er der nu fastsat de samme krav til ikke-færdigpakkede fødevarer. Medlemsstaterne kan selv bestemme, hvordan denne information skal gives, sådan som det tilfældet i øjeblikket. Det betyder, at informationskravet også kommer til at gælde for fødevarer, der sælges på restauranter og i andre cateringvirksomheder. Aktuelle tal viser, at 70 % af tilfælde af anafylaktisk chok sker i forbindelse med restaurantbesøg og lign.

Derudover vil det skulle fremhæves på etiketten, hvis en færdigpakket fødevare indeholder allergener.

Nano-ingredienser og fødevareefterligninger

Indeholder en fødevare nano-ingredienser, vil det skulle fremgå af varedeklarationen.

Fair informationspraksis

Reglerne om fair informationspraksis er blevet skærpet, så de nu også omfatter såkaldte fødevareefterligninger - produkter, der ligner andre fødevarer, men som er fremstillet af andre ingredienser, end hvad der kan forventes (f.eks. "ost" fremstillet af vegetabilske olier).

Næringsværdi

Den såkaldt obligatoriske næringsdeklaration er information om en fødevares ernæringsmæssige kendetegn, der vil skulle fremgå af fødevareetiketten. Denne deklaration omfatter energi, fedt, mættet fedt, kostfibre, sukker, protein og salt. Disse ingredienser skal angives pr. 100 g/100 ml og kan desuden også angives som en procentdel af anbefalet indtag (anbefalet daglig tilførsel - ADT).

Den obligatoriske fødevaredeklaration kommer ikke til at gælde visse fødevarer, f.eks. uforarbejdede fødevarer såsom fersk kød og æbler, og produkter, hvis energiindhold ikke er særlig højt, f.eks. krydderier, kaffe, te m.m.

Alkoholholdige drikkevarer vil foreløbig også være undtaget fra denne regel. Denne undtagelse skal tages op til fornyet overvejelse tre år efter, at forordningen er trådt i kraft.

Endvidere stilles der ikke krav om en sådan deklaration, hvis den indpakkede fødevare er meget lille (mindre end 25 cm²; dog skal betegnelse, allergener, nettovægt og dato for varens sidste anvendelse altid fremgå af emballagen uanset størrelsen.

Den nye forordning indeholder desuden regler for, hvordan næringsdeklarationen skal se ud. Næringsdeklarationen skal være anført i ét enkelt synsfelt. Derudover kan fødevarevirksomhedsledere selv vælge, om de vil gentage de vigtigste dele af næringsdeklarationen på forsiden af emballagen.

Den obligatoriske information om ernæringsmæssig sammensætning skal, hvis der er plads til det, præsenteres i tabelform. Ellers skal deklarationen opstilles i linjeformat. Energiindholdet og indholdet af næringsstoffer skal angives pr. 100 g eller pr. 100 ml. Ud over de nævnte udtryksformer og formater kan informationen om den ernæringsmæssige sammensætning angives grafisk eller med symboler.

Læselighed

Forbrugerne har ofte klaget over, at informationen på fødevareetiketter er ulæselig. De nye regler løser dette problem, fordi fødevareinformationen skal præsenteres på en måde, så den nemt kan ses, er tydelig, ikke er gemt bag slogans eller anden reklameinformation og fremstår tydeligt i forhold til baggrunden. For at løse problemet med læselighed har EU-lovgiveren fastsat en minimumsstørrelse for de tal og bogstaver, der anvendes på etiketten.

Oprindelsesland

I øjeblikket er angivelse af oprindelsesland obligatorisk for okse- og kalvekød og en række andre produkter, f.eks. honning, frugt og olivenolie. Den nye forordning udvider denne regel til også at gælde for svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød.

Ikrafttræden og anvendelse

Forordningen træder i kraft på 20. dagen efter dens offentliggørelse, men producenterne får en treårig overgangsperiode til at tilpasse sig til reglerne. Den obligatoriske næringsdeklaration skal være gennemført senest fem år efter, at forordningen er trådt i kraft.

Yderligere oplysninger:
Rådet giver forbrugerne mulighed for at træffe sundere fødevarevalg Pressemeddelelse (kun på engelsk) (pdf)
Spørgsmål og svar om fødevaremærkning (kun på engelsk) (pdf)