Althea understøtter stabiliteten i Bosnien-Hercegovina


Althea understøtter stabiliteten i Bosnien-Hercegovina


(Picture note / Copyright)

Den 18. maj 2009 gav EU's udenrigs- og forsvarsministre udtryk for tilfredshed med det fortsat positive bidrag, som EU's militæroperation Althea yder til stabiliteten og sikkerheden i Bosnien-Hercegovina. De udtalte, at sikkerhedssituationen i landet er forblevet stabil trods den vanskelige politiske kontekst.

Hovedopgaven for EU-styrken (EUFOR) på 2200 mand er at sikre overholdelsen af Dayton-Paris-fredsaftalen fra 1995. Den støtter ligeledes internationale samfunds høje repræsentant, Valentin Inzko, der er den højeste politiske myndighed i landet. Denne østrigske diplomat er også EU's særlige repræsentant i Bosnien-Hercegovina.

Derudover bistår EUFOR-tropper de lokale myndigheder med en række opgaver som f.eks. minerydning og kontrol med det nedre luftrum.

Det er planen, at Althea i fremtiden skal udvikles til en kapacitetsopbygnings- og uddannelsesoperation. Forberedelserne er i gang og tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse. Der kan træffes afgørelse om denne omdannelse, når de nødvendige betingelser er opfyldt.

Navnet på operationen, Althea, henviser til gudinden for helbredelse i græsk mytologi.

Bosnien-Hercegovina er potentiel kandidat til EU-medlemskab og modtager førtiltrædelsesstøtte fra EU.

Yderligere oplysninger:

Council conclusions on European Security and Defence Policy(pdf)

Council webcast of press conference

EU operations - Eufor Althea

Eufor Althea website

Office of the High Representative in Bosnia and Herzegovina

EU relations with Bosnia and Herzegovina




Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?