Bistand til Sydsudan

In January 2011, the population in southern Sudan voted overwhelmingly in favour of independence from the north. To help the new country overcome the numerous humanitarian and socio-economic challenges it faces, the Council decided on 23 May to increase the EU's financial assistance.

<p>© Jose Miguel Calatayu/<a href="http://www.irinnews.org/" target="_blank" title="IRIN">IRIN</a>,2011</p>

© Jose Miguel Calatayu/IRIN,2011

Bistand til Sydsudan


© Jose Miguel Calatayu/IRIN, 2011

I januar 2011 stemte befolkningen i Sydsudan med overvældende flertal for uafhængighed fra nord. For at hjælpe det nye land med at overvinde de utallige humanitære og socio-økonomiske udfordringer, det står over for, besluttede Rådet den 23. maj at øge EU's finansielle bistand.

EU har bevilget 200 mio. EUR som supplement til de 85 mio. EUR, det gav sidste år. I betragtning af omstændighederne vil ekstern bistand fortsat være yderst vigtig i lang tid fremover. Sydsudan skal have hjælp til at bekæmpe ekstrem fattigdom, styrke lokalsamfundene og levere grundlæggende sociale ydelser til befolkningen. De prioriterede sektorer for EU's bistand er endnu ikke udvalgt, men fokus forventes at ligge på sundhed, uddannelse og landbrug.

Efter årtiers interne kampe valgte mere end 98 % af vælgerne i Sydsudan adskillelse fra Nordsudan. Den nye stat har oliefelter, der strækker sig ind i grænseområdet mod Nordsudan. Nogle af de rigeste oliefelter ligger i Abyei i den centrale grænseregion, hvor situationen stadig giver anledning til bekymring på grund af den fortsatte strid mellem nord og syd. De definitive grænser mangler stadig at blive fastlagt, ligesom regionens og dens indbyggeres status skal defineres. Delingen af olieindtægterne er et andet uløst spørgsmål, og det samme gælder de utallige internt fordrevne og flygtninge.

Sydsudan forventes formelt at erklære sin uafhængighed den 9. juli 2011. Den nuværende leder i regionen, Salva Kiir Mayardit, bliver landets første præsident. Han bliver statsoverhoved i et af verdens fattigste og mindst udviklede lande med en børnedødelighed, der er blandt de højeste, og de laveste uddannelsesindikatorer i verden. Gennem sin overordnede strategi viser EU sin vilje til at støtte den nye stat fra dens første skridt hen imod uafhængighed.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse
Webcast af pressekonferencen

Fandt du det, du søgte?

Ja    Nej

 

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?