Enighed om støtte til Grækenland
 |
|
Jean-Claude Trichet, formand for Den Europæiske Centralbank, José Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen, Angela Merkel, Tysklands kansler, Georg Papandreou, Grækenlands premierminister, Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident, Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd. Foto: Det Europæiske Råd
|
EU's stats- og regeringschefer er klar til at hjælpe Grækenland med at takle landets gældskrise om nødvendigt. På et møde den 11. februar i Bruxelles indkaldt af formanden Herman Van Rompuy afgav de en erklæring, der både fremhævede den græske regerings ansvar og EU's solidaritet.
Den græske regering er fast besluttet på at forbedre landets offentlige finanser og sigter efter at nedbringe budgetunderskuddet med 4 procentpoint i 2010. Regeringen har ikke bedt om økonomisk støtte.
Lederne udtrykte stærk politisk vilje til at handle målrettet og koordineret, hvis det skulle vise sig nødvendigt. "Vores enighed er udtryk for et klart politisk engagement og et politisk budskab, som vi har villet sende ud i dag," sagde Herman Van Rompuy, formand for Det Europæiske Råd, på pressekonferencen.
EU's ledere anmodede Økofin-Rådet om at vedtage henstillingerne til Grækenland på mødet den 16. februar.
Man diskuterede også en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse. "Den Europæiske Union ønsker at tage føringen i den økonomiske strategi," erklærede Herman Van Rompuy. Strategien vil komme til at indeholde et begrænset antal fælles, kvantitative mål.
Mere information:
Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer om Grækenland (engelsk/fransk/græsk)
Transmission af Rådets pressekonference