Aftale om nedsat moms
 |
|
© De Europæiske Fællesskaber
|
Den 10. marts nåede EU's finansministre til politisk enighed om, at medlemsstaterne kan vælge at indføre faste nedsatte momssatser for en række lokale ydelser.
Den laveste momssats ligger i øjeblikket på 15%. Medlemsstaterne får lov til at anvende en eller to nedsatte momssatser på et begrænset antal varer og tjenester, men der er midlertidige undtagelser fra hovedreglen, også hvad lokale arbejdskraftintensive ydelser angår.
Aftalen indebærer, at alle medlemsstater permanent kan vælge at anvende nedsat moms på ydelser som pleje i hjemmet, f.eks. pleje af børn, ældre, syge eller handicappede, reparation af cykler, sko og tøj samt vinduespudsning og rengøring. Nedsatte momssatser kan også anvendes på renovering og reparation af boliger, besøg på restaurant og hos frisør. Hele listen kan ses i Rådets pressemeddelelse (på engelsk).
Lavere momssatser på visse områder var et af de tiltag, der blev foreslået i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som EU's ledere vedtog i december. Ved at målrette indsatsen mod lokale arbejdskraftintensive ydelser søger man at sætte skub i forbruget og jobskabelsen uden at forvride konkurrencen mellem virksomhederne i de enkelte medlemsstater.
Men da momsnedsætter kan virke både positivt og negativt, understregede ministrene, at medlemsstaterne altid bør overveje andre, ofte mere effektive, løsninger, inden de griber til dette middel.
Mere information:
Transmission af Rådets pressekonference