Nyheder

"Cercle Municipal" i Luxembourg, der var ramme om
samlingerne i Det Særlige Ministerråd for EKSF
fra 1952 til 1967,
© Johnny Chicago, lb.wikipedia

For tres år siden afholdt Rådet den 8.-10. september 1952 sin allerførste samling i Luxembourg. Det trådte sammen som Det Særlige Ministerråd for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), forgængeren for det nuværende Rådet for Den Europæiske Union. Dengang mødtes kun de seks medlemsstater, der havde grundlagt Fællesskabet (Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene og Luxembourg), i Rådet. Nu er 27 lande medlems-stater i EU.

Rådet holdt sin konstituerende samling på rådhuset i Luxembourg den 8. september. Den første formand for Rådet var den tyske forbundskansler Konrad Adenauer. De første afgørelser, der blev truffet på den samling i september 1952, omfattede vedtagelsen af Rådets forretningsorden og oprettelsen af Rådets sekretariat, der stadig i dag bistår arbejdet i Rådet for Den Europæiske Union.

Den 20. september i år afholder Rådet sin 3185. samling, i sammensætningen retlige og indre anliggender (RIA). Den aktuelle nummerering af Rådets samlinger går tilbage til den såkaldte fusionstraktats ikrafttrædelse i 1967, hvormed man indførte et fælles Råd og en fælles Kommission. Før dette tidspunkt havde der allerede været afholdt omkring 460 samlinger i Rådet for EKSF siden 1952 og i Rådet for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og i Rådet for Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) siden 1958.

  Baggrund: Rådet i fakta og tal

• Rådet er den EU-institution, hvor repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har sæde. Denne institution varetager sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Den udøver politikformulerende og koordinerende funktioner, især i økonomiske spørgsmål, som fastsat i traktaterne. Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der har beføjelse til at forpligte regeringen i den pågældende medlemsstat og til at udøve dens stemmeret.
  
  
• Rådet er en enkelt institution, men træder sammen i ti forskellige sammensætninger: almindelige anliggender, udenrigsanliggender, økonomi og finans (økofin), retlige og indre anliggender, landbrug og fiskeri, beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, konkurrenceevne (det indre marked, industri, forskning og rummet), transport, telekommunikation og energi, miljø og uddannelse, ungdom, kultur og sport. De nuværende sammensætninger blev fastlagt af Det Europæiske Råd i juni 2002 i Sevilla (almindelige anliggender og udenrigsanliggender blev opdelt, da Lissabontraktaten trådte i kraft i december 2009).
  
  
• Ministrene for almindelige anliggender, udenrigsministrene, økonomi- og finansministrene samt landbrugsministrene mødes som hovedregel hver måned. Ministrene i de øvrige rådssammensætninger mødes en til tre gange i hvert halvår. Det samlede antal rådssamlinger er steget gradvist fra 20 i 1967 til hele 96 i 1993. Siden da har antallet ligget stabilt på ca. 70-75 samlinger.
  
  
• Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne. 345 stemmer er fordelt mellem medlemsstaterne. I sager, hvor Rådet træffer afgørelse på grundlag af et kommissionsforslag, er der kvalificeret flertal, hvis mindst 14 medlemmer af Rådet har afgivet mindst 255 stemmer for forslaget. Desuden kan et medlem af Rådet bede om at få bekræftet, at antallet af stemmer for forslaget repræsenterer mindst 62 % af EU's befolkning. Den 1. november 2014 træder nye bestemmelser om kvalificeret flertal i kraft i medfør af Lissabontraktaten.
  
  
• Formandskabet for Rådet i dets forskellige sammensætninger, bortset fra Rådet for Udenrigsanliggender, varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med halvårlig rotation. Rådet for Udenrigsanliggender ledes af den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
  
  
• Komitéen af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer (Coreper) har til opgave at forberede Rådets arbejde. Corepers arbejde forberedes af mere end 150 udvalg, komitéer og arbejdsgrupper, der er sammensat af delegerede fra medlemsstaterne.
  
  
• Øget gennemsigtighed og åbenhed har igennem de senere år været en nøgletendens i Rådet, både hvad angår aktindsigt og offentlig adgang til debatterne. I 1992 lancerede Det Europæiske Råd på mødet i Edinburgh "offentlige debatter", og denne praksis er blevet udvidet betydeligt gennem årene, senest ved Lissabontraktaten. Ifølge denne traktat er Rådets samlinger offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Offentlige debatter og forhandlinger kan følges på Rådets direkte videoportal http://video.consilium.europa.eu/
  
  
• Rådets samlinger afholdes i Bruxelles og i april, juni og oktober i Luxembourg. Der afholdes dog også møder andre steder, f.eks. i Genève i forbindelse med forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen.
  
  
• På Rådets første samling i 1967 sad kun de seks lande, der havde grundlagt Fællesskabet, med ved bordet, og der blev talt fire sprog. De efterfølgende udvidelser i 1973 (Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige), 1981 (Grækenland), 1986 (Spanien og Portugal), 1995 (Østrig, Finland og Sverige), 2004 (Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien) og 2007 (Bulgarien og Rumænien) har bragt dette tal op på 27 lande og 23 officielle sprog. Kroatien forventes at tiltræde Den Europæiske Union i juli 2013.
  
  
• Ud over de ordinære og formelle samlinger, der har været afholdt i Rådet siden 1967, tilrettelægger det land, der har formandskabet, i løbet af hver halvårsperiode en række uformelle ministermøder i sit hjemland. Disse møder munder ikke ud i formelle konklusioner eller afgørelser, men de giver ministrene mulighed for uformelt at udveksle synspunkter, ofte med henblik på udarbejdelse af retningslinjer for den fremtidige indsats.
  
  
• Rådet bistås af et generalsekretariat, der ledes af en generalsekretær, for øjeblikket Uwe Corsepius. Omkring 3 000 tjenestemænd arbejder i generalsekretariatet.
  
  
• Generalsekretariatet for Rådet bistår også Det Europæiske Råd og dets formand, Herman Van Rompuy.
  
  
• Rådet har sit hovedkvarter i Bruxelles, siden 1995 i Justus Lipsius-Bygningen, der ligger i det europæiske kvarter ved Rond-Point Schuman. Rådet har tidligere haft til huse i Ravenstein­bygningen i centrum af Bruxelles og fra 1971 til 1995 i Charlemagnebygningen.

Yderligere oplysninger:
Pressemeddelelse offentliggjort efter Rådets første samling den 8.-10. september 1952 i Luxembourg
(pdf, fr) [scannet kopi af det originale dokument]
Pressemeddelelse offentliggjort efter første samling i Det Særlige Ministerråd for EKSF
(den 10. september 1952 i Luxembourg) (en)