Politikken for aktindsigt i Det Europæiske Råds og Rådets dokumenter

document-registre2Fra Amsterdamtraktatens ikrafttræden i maj 1999 findes de specifikke bestemmelser om aktindsigt i institutionernes dokumenter i artikel 255 i EF-traktaten. Denne artikel, som med Lissabontraktaten i december 2009 blev til artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), udgjorde retsgrundlaget for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, andet afsnit, i TEUF, er der fastsat særlige regler for aktindsigt i Rådets dokumenter i bilag II til Rådets forretningsorden. Disse regler finder tilsvarende anvendelse på Det Europæiske Råds dokumenter som fastsat i artikel 10, stk. 2, i Det Europæiske Råds forretningsorden.

I medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1049/2001 offentliggør Rådet hvert år en rapport om aktindsigt i Rådets dokumenter. Rådet har indtil videre vedtaget og offentliggjort årsrapporter for årene 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010.

Yderligere oplysninger
more-registre3