Månedsoversigter over Rådets retsakter
2012 - 2011 - 2010 - 2009 - 2008 - 2007 - 2006 - 2005 - 2004 - 2003 - 2002 - 2001 - 2000 - 1999
Generalsekretariatet for Rådet udarbejder hver måned en oversigt over Rådets retsakter, hvilket gør det muligt for offentligheden nøje at følge Rådets aktiviteter. Denne praksis blev indledt i januar 1999.
Månedsoversigterne over Rådets retsakter indeholder lister over alle de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige retsakter, som Rådet har vedtaget i en bestemt måned. Oversigterne indeholder desuden yderligere oplysninger om vedtagelsen af disse retsakter, nemlig datoen for vedtagelsen, den pågældende rådssamling, nummeret på det vedtagne dokument og, hvis det er relevant, de gældende afstemningsregler, afstemningsresultaterne, stemmeforklaringerne og erklæringerne til Rådets protokol.
Visse retsakter af begrænset rækkevidde, såsom procedureafgørelser, udnævnelser, afgørelser truffet af organer, der er oprettet ved internationale aftaler, punktuelle budgetafgørelser o.l., er ikke medtaget i oversigterne.
Det skal bemærkes, at kun Rådets protokoller har gyldighed. De kan findes på dette netsted under "Dokumenter > Åbenhed i lovgivningsarbejdet > Rådets protokoller ".