De får her adgang til og oplysninger vedrørende arkivfondene om hvordan Generalsekretariatet for Rådet fungerer inden for rammerne af de retsakter, der gennem tiden har dannet grundlaget for:
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som fastlagt i Paristraktaten (1952) og dets udvikling fra dets oprettelse til dets ophør (fond CM1)
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) som fastlagt i Romtraktaterne (1957) og deres udvikling indtil Maastrichttraktatens ikrafttræden (fond CM2)
Den Europæiske Union fra Maastrichttraktaten indtil Lissabontraktaten (fond CM4)
Den Europæiske Union som fastlagt i Lissabontraktaten (fond CM8).
Men også om mellemstatslige forhandlinger som f.eks.:
forhandlinger om aftaler, navnlig Romtraktaterne og konventet (fond CM3)
de forskellige udvidelser (tredjelandes tiltrædelse) (fond CM5)
Yaoundékonventionen, Lomékonventionen og Cotonouaftalen, der omfatter dokumenterne vedrørende AASM-staterne (de associerede afrikanske stater og Madagaskar) og AVS-staterne (staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet) (fond CM6)
EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) og associeringsrådene mellem Den Europæiske Union og tredjelande (fond CM7).
Princippet om fri adgang og undtagelser fra dette princip bygger på to forskellige regelsæt, afhængigt af hvornår dokumenterne er oprettet:
dossiererne er offentligt tilgængelige efter en periode på 30 år i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 1700/2003 om åbning for offentligheden af de historiske arkiver for EØF/Euratom
dokumenter, der er under 30 år gamle, er reguleret i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i dokumenter.
• Yderligere oplysninger om åbenhed
Aktindsigt i dokumenter er princippet, selv om der findes en række undtagelser. Det drejer sig om beskyttelse af
ffentlighedens interesse inden for den offentlige sikkerhed, forsvarsmæssige og militære anliggender, internationale forbindelser, finansiel, monetær eller økonomisk politik i Fællesskabet eller i en medlemsstat
privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger
en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige interesser, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.