Rådet

Rådet vedtager, som oftest sammen med Europa-Parlamentet, retsakter, der har direkte følger for borgernes liv og en betragtelig international virkning.

Rådet er den EU-institution, der samler repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, dvs. ministrene fra hver medlemsstat, der er kompetente på et givet område. Rådssammensætningerne og samlingernes hyppighed varierer alt efter, hvilke emner der behandles. F.eks. mødes udenrigsministrene ca. en gang om måneden i Rådet (udenrigsanliggender). Økonomi- og finansministrene mødes også en gang om måneden i den rådssammensætning, der behandler økonomiske og finansielle spørgsmål, det såkaldte Økofinråd.

Der er ti rådssammensætninger, der dækker samtlige Unionens politikker. Rådet for Almindelige Anliggender, der normalt er sammensat af udenrigsministrene eller ministrene for Europaspørgsmål, sikrer sammenhængen i arbejdet i de forskellige rådssammensætninger og forbereder møderne i Det Europæiske Råd.

• Det vedtager retsakter (forordninger, direktiver osv.), oftest efter den fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
• Det bidrager til samordning af medlemsstaternes politikker. Det er f.eks. tilfældet på det økonomiske område.
• Det former den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af strategiske retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger.
• Det indgår på EU's vegne internationale aftaler.
• Det fastlægger sammen med Europa-Parlamentet EU's budget.

Rådet er sammen med Europa-Parlamentet EU's lovgiver. I de fleste tilfælde kan Rådet kun lovgive på grundlag af forslag, som Europa-Kommissionen forelægger det. Det kan anmode Kommissionen om at forelægge passende forslag. Siden Lissabontraktatens ikrafttræden har en million borgere også med deres underskrift kunnet opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag. Det er borgerinitiativet.

Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter, eller når der foregår en generel debat. De kan følge disse drøftelser i realtid på Rådets internetsted (video.consilium.europa.eu) og f.eks. se, hvordan Deres minister fremlægger Deres lands holdning. Den skriftlige dokumentation, som ministrene råder over, er ligeledes tilgængelig for alle.

Til gengæld er drøftelserne på de ikke-lovgivningsmæssige områder, som f.eks. på udenrigsområdet, ikke offentlige. Men Rådets samlinger efterfølges altid af en pressekonference og en meddelelse, der forklarer de trufne afgørelser. 

Der foreligger kvalificeret flertal, når følgende to betingelser er opfyldt:

• når forslaget er godkendt af et flertal af medlemsstaterne (i visse tilfælde et flertal på to tredjedele);
• når der er afgivet mindst 255 stemmer for forslaget ud af i alt 345 stemmer.

Hver medlemsstat kan desuden kræve, at det kontrolleres, at antallet af stemmer for forslaget repræsenterer mindst 62 % af EU's samlede befolkning. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.

Benyt en afstemningssimulator til at simulere forskellige afstemningsmønstre og beregne resultatet heraf..

 Åbenhed og gennemsigtighed i Rådets arbejde ‑ faktablad

EU's 27 medlemsstater er efter tur formand for Rådet i seks måneder ad gangen. I løbet af dette halvår leder formandskabet møderne på alle niveauer, foreslår retningslinjer og udarbejder de kompromisser, der er nødvendige for Rådets beslutningstagning.

For at fremme kontinuiteten i Rådets arbejde samarbejder de halvårlige formandskaber tæt i grupper på tre. Formandskabstrioen udarbejder et fælles program for Rådets aktiviteter for en periode på 18 måneder.

Kun én rådssammensætning har ikke det halvårlige formandskab som formanden, nemlig udenrigsrådet, der siden Lissabontraktatens ikrafttræden ledes af EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Det hverv har siden 1. december 2009 været udøvet af Catherine Ashton. Der er også omkring tyve arbejdsgrupper på udenrigsområdet, der ledes af en fast formand, der er udpeget af den højtstående repræsentant.