Sprogordningen for EU's institutioner
Sproglig mangfoldighed er noget af det, der kendetegner Den Europæiske Union, og er af stor kulturel værdi. Tiltrædelsen af ti og derefter af endnu to nye medlemsstater i henholdsvis maj 2004 og januar 2007 indebar en fordobling af antallet af officielle sprog. Ingen andre organisationer eller institutioner i verden arbejder med så mange sprog.
EU's institutioner har en fælles "sprogordning", der blev fastsat af Rådet i 1958. Denne ordning, der er ændret i takt med udvidelserne, omfatter nu 23 officielle sprog og arbejdssprog, nemlig bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. For at Det Europæiske Råd og Rådet kan fungere som flersprogede institutioner, har Generalsekretariatet for Rådet en sprogtjeneste, der med hensyn til lovtekster arbejder tæt sammen med Den Juridiske Tjenestes Direktorat for Lovgivningkvalitet.