Informationsbesøg i Rådet
Enhver organiseret gruppe på 15 personer eller mere over 15 år har mulighed for at aflægge et informationsbesøg i Rådet. Besøgene varer normalt mellem en og to timer og består i et foredrag, der holdes af en af Rådets medarbejdere, hvorefter der er mulighed for at stille spørgsmål. Afhængigt af gruppens ønsker kan foredraget enten være en generel introduktion til Det Europæiske Råd og Rådet eller et oplæg om et mere specifikt emne. Hvis det ønskes, kan der også arrangeres seminarer. Besøgene kan tilrettelægges på alle EU's officielle sprog. Af sikkerhedsgrunde er det ikke muligt at arrangere rundvisninger i bygningen. På grund af det store antal anmodninger bør besøg reserveres mindst to måneder i forvejen.
.jpg)
Åbningstider: Besøgene kan tilrettelægges på de fleste arbejdsdage og starter normalt mellem kl. 9 og 11 eller mellem kl. 13.30 og 16.
Gruppens størrelse: Mindst 15 deltagere.
Grupper af studerende: Reservationer for grupper af studerende skal foretages af en repræsentant for uddannelsesinstitutionen eller studenterorganisationen. Repræsentanten skal ledsage gruppen under besøget.
Grupper af skoleelever: Selv om informationsbesøgene passer bedst til voksne, accepteres grupper af skoleelever fra 15 år og op. Reservationer skal foretages i skolens navn, og gruppen skal ledsages af mindst én voksen for hver ti elever.
Adgangsforhold: Rådets bygning er tilgængelig for kørestolsbrugere.
Hvor finder De os: Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, Rue de la Loi 175, 1048 Bruxelles. Klik her for at se et kort.
Transport: Busser med besøgende kan holde foran hovedindgangen, mens passagererne stiger af eller på. Schumanbanegården, Schumanmetrostationen og busstoppestedet ligger i umiddelbar nærhed af bygningen.
Reservationer:
■ pr. fax til Besøgstjenesten på nr. +32 (0)2 281 6609. Ansøgningerne skal indeholde følgende oplysninger:
- oplysninger om organisationen (navn, adresse, kontaktperson, tlf., e-mail osv.)
- to mulige datoer for besøget
- deltagernes antal og alder (mindst 15 år)
- eventuelle særlige ønsker vedrørende foredraget, afhængigt af gruppens interesser og forhåndsviden om Den Europæiske Union.
■ eller ved at udfylde vores elektroniske formular for besøgsanmodning .
Anmodningen skal fremsættes af lederen af gruppen. Besøg skal normalt arrangeres mindst to måneder i forvejen. Når vi har modtaget anmodningen, tager vi kontakt med Dem for at bekræfte besøget og om nødvendigt drøfte de nærmere detaljer vedrørende anmodningen. Der kan ikke foretages reservationer pr. telefon, men vi vil kunne besvare eventuelle spørgsmål, som De måtte have, og bistå Dem i planlægningen af Deres besøg på tlf.: +32 (0)2 281 2140.
Bemærk venligst, at Rådet og Europa-Kommissionen har et fælles informations- og dokumentationscenter, Europe Info Europa, i nærheden af Rådets hovedkvarter på adressen Rue Archimède/Archimedesstraat 1, 1000 Bruxelles. Centret, der er åbent på hverdage (mandag til torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-16), har en informationsskranke og tilbyder gratis brochurer.
Erklæring om databeskyttelse:
Deres anmodning vil blive behandlet af GD F, Kommunikation -
Besøgstjenesten i overensstemmelse med bestemmelserne i
forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1). Personoplysninger i Deres e-mail vil udelukkende blive anvendt af Besøgstjenesten med henblik på behandling af anmodningen. Deres henvendelse opbevares i tjenestens arkiv i højst 5 år til statistiske formål og tilintetgøres derefter. De har ret til at få adgang til og at rette oplysninger vedrørende Dem selv ved at kontakte Besøgstjenesten (tjenestens chef Gérard Déjoué, tlf. +32 2 281 48 10) og ret til at henvende Dem til den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse.