Formanden for Det Europæiske Råd
Hvilken rolle har formanden for Det Europæiske Råd?
Formanden for Det Europæiske Råd
- indkalder til og leder møderne i Det Europæiske Råd og får arbejdet til at fungere
- sikrer forberedelsen af og kontinuiteten i Det Europæiske Råds arbejde
- fremmer samhørigheden og konsensus blandt medlemmerne af Det Europæiske Råd
- repræsenterer EU over for verden udenfor (med forbehold af de beføjelser, der er tillagt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik).
Det er et fuldtidsjob at være formand for Det Europæiske Råd; formanden kan ikke samtidig have et nationalt embede.
Formandens mandatperiode er på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang.
Se venligst Formand Herman Van Rompuys hjemmeside for oplysninger om hans tidsplan, videoer, erklæringer osv.